Vampyr på Havnen..

Tid :: kl.17.00
Sted :: Inde ved den sikre kaj.
Omkring :: Sømænd overalt.
Vejr :: Regn og tåge..
Påklædning :: en rød regnfraake og sorte gummistøvler..

Regnen ramte den lille skikkelse der gik mellem alle menneskerne. De lagde ikke mærke til hende og hun så kun dem som mad. De skulle være glade for at hun ikke var sulten. Vita sukkede og kiggede rundt på alle menneskerne, mens hun slikkede sig om munden. Hun kiggede ned i jorden igen og ville ikke spise lige nu. Hun grinte en lille fin latter og en sømand kiggede på hende. Hun kiggede op på ham og smilte forsigtigt. " Hej lille pige." sagde han med et smil og gik hen imod hende. Vita gik et skridt bagud og grinet for sig selv. " jeg må ikke tale med fremmede mænd" sagde hun med en lille fin stemme, som lød uskyldig og sød på samme tid. Manden stoppede med det samme op og man kunne se at han smeltede ved hendes lille stemme. Hun havde ham nu i sin hule hånd. Hun grinte igen, men denne gang var det en kold klingende latter. Vita hånd røg op for hendes mund, så hun grinte lavt. Ingen af menneskerne ville kunne høre hende. Hun vendte om på hælem og gik ud mod bådende, mens hun smilte for sig selv. Hun var en uimodståelig lille 7 årig pige, menneskene vidste ikke at hun var en vampyr

Rita så sig omkring med rynkede bryn. Regnen sølede hende til, og hun trak sit sjal tættere om sig.
Hun begyndte med hurtige skridt at gå fremad, og hun hørte sine bare fødder slå imod de våde sten. Hun skælvede let, hun frøs enormt meget, og hun så frem til bare at kunne komme hjem til lejren, og få varmen.
Bjælder raslede under hende, som de plejede og hun smilede skævt.
En sømand piftede efter hende og hun vendte sig med det samme med sit allermest charmerende smil "Hej" sagde hun og lagde hænderne på hans hofter. Han så overrasket ud, han var meget ældre end hende selv. Hun blinkede til ham "Nå men hvis du ikke vil snakke med mig.." Hun vendte sig og gik igen med et tilfreds smil, sømanden stirrede dumt efter hende.
Da hun var nået lidt væk fra ham kiggede hun i sine hænder hvori hans pung nu lå. Hun grinede dæmpet og tjekkede den hurtigt. *ikke dårligt* tænkte hun muntert.
Der var mere tomt, tættere på bådene, så hun gik imod dem og fik hurtigt øje på en lille pige der gik alene rundt.
"Ehm.. hallo?" sagde hun en smule bekymret.

Vita kiggede rundt og så på pigen, som havde narret manden. Hun havde set at pigen havde taget hans pung. Da pigen kom mod hende, vendte hun sig hurtigt om og hendes regnhætte faldt ned fra hendes hovedet. Man kunne se hendes hvide hud og hendes mørke krøller der gik hende til skuldrene. Hun smilte et lille charmernede smil, mens hun trådte et skridt tilbage og nejede fint. " Goddag" sagde hun stille og smilte et uskyldigt smil, mens hun lagde hovedet på skrå hvilket fik hendes krøller til at hoppe lidt. Hun kiggede på pigen og lagde mærke til at hun ikke var så gammel, 17 måske? Vita smilte sødt til pigen og hun vidste selv at hun var en uimodståelig lille pige, ellere rettere sagt vampyr..

Rita grinede dæmpet *cute.. Kan man stjæle børn?* tænkte hun med et skævt smil.
"Hej.. Hvad laver du her? Helt alene?" spurgte hun og rynkede brynene igen "Hvor er dine forældre?"
Hun rodede lidt op i sine tykke krøller, der havde klistret sig ind til hendes hovede, lige som hendes tøj der klæbede sig ind til hendes krop. Det var en ubehagelig følese, hun blev helt kold. Hvorfor hun så stod her og snakkede med en lille pige, var hun ikke helt klar over, men alligevel.. hvis der nu skete pigen noget?
Eller hvis hun var forældreløs? *Ligesom jeg* tænkte Rita og bed sig hårdt i læben, for ikke at lade sig mærke med den sorg der viste sig hos hende, når hun tænkte på hendes afdøde forældre.

Vita kiggede på pigen, med en stor nysgerrighed. Denne pige duftede ikke osm andre mennesker, hun duftede bedre men Vita ville først snakke med hende. Hun grinte lidt og tænkte over det pigen havde sagt. " De er derhjemme" sagde hun med en lille fin stemme, som lød som om den ville knække over og forsvinde. Hun vidste at hun lignede en lille hjælpeløs pige, men hun tog sig ikke af det. Vita kiggede på pigen med stor nysgerrgihed og undrede sig over hva hun tænkte da hun bed sig i læben.
Alle fiskene i havet sagde små boble lyde og Vita forstod det hele. Hun vidste hva denne pige var, men dog ikke hednes navn. Denne pige var en sigøjner. Vita rystede stille på hovedet og kiggede så med et lille smil på pigen. " Hva hedder du?" sagde hun med sin stemme, som var fin og lod som små klokker der kimede.

Rita hævede begge øjenbryn. Forældre der var i stand til at passe på deres børn, burde ikke lade deres børn gå frit omkring, det var uansvarligt, mente hun. Det var der heller ikke nogle af sigøjnerne der nogensinde kunne finde på. *Vi de uærlige passer godt på hinanden* tænkte hun stolt og vendte blikket imod den lille pige igen. Forældrene burde især ikke lade en smuk en som hende her gå omkring, og især ikke i et område som dette. Rita mødte jo selv den klamme gamle fiskermand, sådan nogle som ham, kunne være rimlig ubehagelige overfor den lille pige.
"Mit navn er Rita.." svarede hun langsomt og lagde hovedet på skrå "Hvad med dig smukke?" hun smilede halvmuntert.

Vita kiggede på Rita's udtryk, da hun tænkte. Hun lukkede stille sine øjne og åbnede dem så igen, selvom hun vidste at hun ikke behøvedet at blinke. Langsomt tog hun sin hånd op fra sin lomme og legede med en lille krølle. " Jeg hedder Vita " Sagde hun stille og kiggede ned i jorden. Vis hun ikke havde været vampyr ville hun havde rødmet, men det kunne hun ikke nu. Hun sukkede og kiggede på Rite igen. " Hvorfor stjal du mandens pung?" spurgte hun så med et lille smil om læberne. Selvom Vita var syv, var hendes tanker og sind meget ældre men hun opførte sig altid som en uvidende syvårig pige. Hun sukkede og kiggede med fuklende øjne på Rita.
Selvom Vita ikke måtte tale med mennesker og blive venner med dem, syntes hun at Rita var anderledes fra alle de andre så hun ville ikke lade være med at tale med hende. Hun smilte til hende og lagde hovedet på skrå, mens hun tog et lille skridt frem mod Rita.

Rita grinede dæmpet. Tøsen var kvik.
"Hvorfor tror du dog at jeg gjorde det?" Spurgte hun uskyldigt, og begyndte også selv at lege med en hårlok, mest for at drille Vita ved at kopiere hendes bevægelser.

Vita lagde mærke til at Rita gjorde der hun selv gjorde. Hun sukkede og stod så helt stille, selv en sigøjner kunne ikke stå ligeså stille som hende da hun lignede en statue. Vinden legede med hendes hår og hun fniste lidt. Hun kiggede rundt og sikrede sig at ingen lyttede til det hun ville sige. " Fordi at du vil have penge eller for sjov" sagde hun grinende og slappede af i kroppen. Hendes øjne va rikke røde ligenu, da hun havde kontakt linser i og de var rigtig irriterende. Hun blinkede en enkelt gang og kiggede så på Rita. " du er faktisk meget smuk " sagde hun med en lille stemme og hendes blik var vendt mod jorden, mens hun skrabede nervøst med foden.