Lystig Morgendag...

Vejr: Solskin og dejlig varmt.
Sted: Vognpladsen...
Omgivelser: Lystige og glade Sigøjnere der både danser og sludre.
Tid: Sådan midt på dagen....
Påklædning: Billede


Lua sad udenfor sin vogn og med sit lille klap op bord.
Han havde en lille pind i munden og bed lidt i den.
Det var en af de der typiske dage hvor man bare ikke vil noget som helst, mest fordi det var så varmt, men også til dels fordi der ikke var noget andet at lave.
Så der var jo ikke rigtig andet at lave end at sidde og slappe af indtil en mulighed bød sig.
Det lille simple skilt han altid havde sat op hvor der stod 'Læsningen af hånd. 50.-'
Som han kunne, og nogen gange ville, faktisk læse folks fremtid i deres hånd.

Silvina's øjne kunne ikke fæstne sig på noget bestemt, men kørte hele tiden forbi de forskellige ting. Der var så meget at se på, det hele var nyt for hende. Det var kun enkelte ting hun troede på og hun måtte indrømme for sig selv, at hun var nærrig, med hensyn til penge.
Da hun havde fortalt sine venner hun ville tage hen på Sigøjner-stedet, var det ikke blev modtaget særlig positivt og de ville i hvert fald ikke med! Ikke hun havde noget imod at tage afsted selv, men hun havde skam hørt at en sigøjnere havde en tendens til at stjæle. Derfor havde hun også gemt sine penge tæt på kroppen, så man i hvert fald ikke kunne snuppe dem som en forbigående.
Dog måtte hun indrømme at hun var bleet positivt overrasket, da hun så stedet. Det hele virkede muntert og frit, og hun fik en boblende glæde af at gå blandt dem. Men det var virkelig svært for hende at finde ud af, hvad hun dog skulle bruge sine penge på. Mange prøvede at fange hendes opmærksomhed, men hun skulle ikke nyde noget af at side inde i et lille telt og kigge ind i en glaskugle.

Luas øjne fæstnede sig nu på pigen der ikke hørte fuldstændig til.
Hun kunne godt ligne et nemt bytte... Men hun var i hvertfald ikke et af dem der tilhørte den gruppe man kunne støde ind i og lige lapse penge til sig.
Et lille smil viste sig på hans læber og han lænede sig endnu mere tilbage i sin stol.
En af hans venner fangede hans opmærksomhed ved at lave den typiske måde han ville stjæle fra nogen på.
*Hold da kæft en idiot* tænkte Lua irriteret og tog pinden ud af munden og begyndte langsomt at snitte den spids, med en af sine knive.
Han vidste alligevel hvordan hans ven ville gøre.
Allerførst ville han gå helt om bag ved personen, falde hen over og råbe alt muligt underligt op og så gå videre i påtagen vrede. Men rigtigt havde han stjålet pengene mens han lå hen over personen.

Silvina's blik faldt på et skildt 'læsning af hånd'. Hun stoppede overvejende op, var ikke sikker på om hun troede på den slags, men troede hun i grunden på noget af det sigøjnerne tilbød?
Fuldstændig ubeslutsom kiggede hun rundt om sig. Hvad skulle hun vælge? Hun kunne ikke prøve dem alle sammen, medmindre hun ville bruge alle sine lommepenge på det.
Omsider gik hun hen til drengen, der så ud til at være højt beskæftiget med en pind.
Hun rømmede sig let for at fange hans opmærksomhed, men kastede så et skeptisk blik på prisen. Det var jo bare håndlæsning, kunne enhver ikke det? 50, havde hun i hvert fald ikke tænkt sig at betalt, men der kunne vel forhandles om prisen.. Det ville hun i hvert fald få at se.
"Undskyld.. Men er 50 kroner ikke lidt meget?" hun smilede til ham, mens hun studerede ham med et grundigt blik.

Lua stoppede snittertiet og smed kniven ned på jorden og kiggede på hende med et skævt smil.
"Det kommer jo sådan set an på hvem det er der læser den" sagde han og studerede tilbage.
"Desuden... Så er det bare en vejledende pris... Det kommer an på hvad du vil høre" forklarede han med et gab.
Luas blonde hår og blå øjne fol ham tit til at virke lidt falsk, men hans øjne et eller andet bestemt ved sit blik.
Der var bare noget over ham som fik folk til at stoppe op og nærstudere ham... Det var faktisk ret irriterende.

Silvina kneb vurderende øjnene sammen. Det var hans gab der fik hende til at miste tiltroen til, at han overhovedet havde forstand på håndlæsning.
"Hvad kan jeg få afvide?" spurgte hun, med et lille skeptisk smil. Hun havde abolut intet forstand på håndllæsning, så han kunne i grunden bilde hende hvad som helst ind. Det var måske alligevel ikek det sjoveste at bruge penge på. Langsomt begyndte hun at tvivle på sit valg og kastede igen et blik rundt, for at se hvad der ellers var af spændende ting.
"Hmm," brummede hun tænksomt og vendte igen opmærksomheden mod drengen. Hun lagde især mærke til hans øjne..

"Stik mig din hånd" sagde han så lidt irriteret over hendes skeptik.
*Jeg burde nærmest være vant til det...* tænkte han irriteret.
Og det burde han, der var nemlig ingen der troede på det med at kunne se fremtiden i ens hånd, men det var heller ikke alle der fik deres fremtid at vide... Nogen tog bare så tykt pis på dem at de ikke stolede på nogen som helst om det.

"Min hånd," gentog hun, glippede let med øjnene, da hun var blevet helt fraværende af at kigge på hans øjne. Straks holdt hun sin højre hånd frem mod ham og kiggede nysgerrigt på ham. Uretset om det var fup eller ej, var det alligevel lidt spændende hvad han ville komme frem til. Prisen måtte de vel tage bagefter, tænkte hun og smilede så venligt til ham. Hun måtte vel hellere holde sig med god for med ham, hvis prisen skulle være rimlig.

Han lod en enkel tommelfinger køre henover hendes håndflade.
"Altså... Fordi du er så ung, er det svært at sige din fremtid..." Sagde han så lidt løst og med et lille smil.
Straks vendte han sine øjne imod hendes håndflade og snakkede uden at kigge på hende.
"Og mest fordi du ikke ved hvad du vil lave i skoletiden, kan man heller ikke mærke det... Du er også usikker på om det var utrolig smart at komme her, specielt hen til mig, men det kan du jo selv bestemme når jeg er færdig..." fortsatte han uden at kigge på hende.
Hans blå øjne fik en lidt mørkere farven mens han kiggede videre og fingeren også kørte rundt.
Lua rynkede brynene lidt.
"Din mor har problemer... Og du føler med hende, selvom du vil skjule det... Sådan noget kan give problemer i fremtiden... Specielt hvis du vil blive her meget længere...Uden en god ven eller en du kan stole på" sagde han og kiggede op på hende og gav slip for at vente på hendes reaktion.

"Jeg.." hun trak hurtig hånden til sig, forbavset over at han kunne sige det omkring hende. Var der en mulighed for at han vidste det i forvejen?
"Jeg.." hun kunne ikke få mere ud. Det eneste hun kunne, var at stirre forbavset på ham. "50.- siger du," mumlede hun, mens hun fiskede en pose frem, der hang omkring hendes hals, under hendes bluse. Hurtigt fandt hun pengene frem og rakte dem mod drengen.
Et eller andet sted ville hun bare hurtig væk. Det skræmte hende lidt, at han kunne vide det om hende, da hun havde været meget skeptisk omkring det til at starte med.

Han tog halvtredseren og gjorde en givende bevægelse mod stolen.
"Sæt dig nu bare ned og slap lidt af" sagde han med et lille smil.
Lua sparkede stolen lidt væk fra bordet og pegede nu bare på den.
"Du er ikke den første der er blevet så overrasket" sagde han med et lille smil til hende.

"Øhm," sagde hun overvejende, puttede posen tilbage under trøjen.
"Så må du fortælle noget om dig selv, nu du ved noget om mig," nærmest beodrede hun og satte sig ned på stolen. Det var alligevel ret spændende det der forgik rundt omkring, og hendes blik flakkede mellem de forskellige spændende ting. Hun tvang sig selv til at kigge væk fra alt det andet et øjeblik, og i stedet vende den mod drengen. "Der er ikke mange der tror på den slags," svarede hun med et skævt smil, mens hun kastede et blik ned på sine hænder.

"Det er jo også en lidt skræmmende tanke, som ingen vil indrømme... Tænk på at der er nogle endnu bedre end mig" sagde han med et lille smil til hende. Det var godt nok en løgn, han var en af de bedste på øen.
"Jamen... Det kommer jo helt an på hvad du vil vide..." Han stoppede midt i sætningen og kiggede ned på hendes tommelfinger.
Hans øjne kiggede op på hende igen. "Ikke sandt Silvina?" spurgte han

"Virkelig?" hun grinte let. Hun kunne ikke tro at der var nogen der var bedre end ham, da han jo havde vist sig at være fremravende.
"Jeg vil vide, det jeg ikke ved," svarede hun med et lille smil på læberne. Han formåede at skræmme hende endnu engang, da han sagde hendes navn. Hun slog hænderne for øjnene og tittede ud gennem fingrene.
"Schh.. Du ved ikke, hvad jeg hedder," mumlede hun og lukkede øjnene, bag sine hænder. DET var skræmmende.

Han grinte lidt.
"Så siger vi det" sagde han så bare.
"Men det du ikke ved... Der er jo en mase som du ikke skal få at vide, og en masse som du ikke vil vide" sagde han med et stort smil, dog med en skræmmende mystisk facon.
En duft begyndte at brede sig fra et af de mange bål der nu var.

Hun fjernede hænderne fra ansigtet og kiggede nysgerrigt på ham.
"Hey, du gør mig nysgerrig," sagde hun med et lille grin og kiggede omkring sig, i søgen efter hvor duften kom fra.
"Fortæl mig det du gerne vil fortælle... Og måske lidt til." Hun betragtede ham med et skjult smil, håbede hun ville få en lille spændende livshistorie x3

"Der er ikke så meget at sige om mit liv..." sagde han og kiggede på hende med et højt øjenbryn.
Lua tænkte lidt efter over det... Der var ikke noget at tale om.
Bortset fra hans forældre mystiske død.

"Hmm," brummede hun en smule skuffet. Måske var der ikke så meget at sige, at bedømme efter hans alder, så det ikke ud til at han havde levet særlig længe, ellers havde han bare ikke lyst til at tale om sit liv.
"Start med dit navn," sagde hun så, med et svagt suk. Måske skulle hun lade være med at spilde mere tid på denne dreng, eftersom hun nok ikke kom ned på sigøjnerpladsen igen foreløbig. Der var alt for mange ting der lokkede hende til at bruge penge, som hun egentlig helst ville spare sammen til noget mere vigtigt.

"Lua, som er mit ægte navn, betyder Måne på Portugisisk, eftersom det er derfra jeg rigtig kom fra" sagde han og gjorde et kort og hurtigt buk til hende med hovedet.
Hun virkede lidt undrende over hva hun skulle lave.

"Ja, okay," sagde hun med et lille nik.
"Jeg hedder Silvina," fortalte hun, sevom at han af en eller anden besynderlig grund, allerede vidste det.
"Jeg må vidst hellere til at komme videre," begyndte hun med et lille beklagende smil, på trods af at hun ikke beklagede det særlig meget. "Det var.. Meget interessant, det du kunne med hænderne.." sagde hun oprigtigt og rejste sig fra stolen. "Hej hej," hun rakte hånden frem, for at sige høfligt farvel. Hun havde skam lært at være høflig, lige siden hun var spæd.

"Du skal ikke gå den vej... Medmindre du vil miste dine penge" sagde han bare og tog sin kniv op igen med et skjult smil.
Han begyndte langsomt at snitte igen, men kunne ikke rigtig slippe hende ud af tankerne.

Hun stoppede op og kiggede på ham med et spørgende blik.
"Jeg har gemt dem godt," forsikrede hun, men tvivlede alligevel. Hun var ikke vandt til at være steder, hvor folk kunne finde på at stjæle. "Hmm.. Hvor skal jeg gemme min penge?" spurgte hun så efter lidt overvejelse. Lua måtte da helt sikkert vide, hvor man skulle gemme pengene. Måske var han endda selv en af dem der nuppede nogen nu og da, så han ville i hvert fald vide hvor man ikke skulle have dem.
"Det ville være meget rart, hvis jeg bare kunne have dem for mig selv," sagde hun med et lille grin og et smil på læberne, mens hun gik tilbage mod ham.

"Du kan også hyre mig som guide" sagde haan bare med et stort smil og kiggede på hende med et hævede øjenbryn.
Han var ligeglad med pengene, så længe han bare fik en undskyldning for at vandre omkring.

"En guide?" hun kiggede vurderende på ham, men kom så med et lille nik. "Det kunne være rart med noget selskab." hun smilede muntert til ham "men bare du ikke kræver for mange penge!" tilføjede hun hurtigt efter og blinkede med en lille latter til ham.
"Når guide, du fører an!" sagde hun opfordrende, og havde ikke følt sig mere klar til at udforske stedet.

Han rejste sig op, stak sin kniv tilbage i skeden og klappede det lille bord sammen og smed det ind under sin vogn.
"Hvad vil du se først?" spurgte han hende så og løftede det ene øjenbryn og grinte lidt over hendes lille latter.
Han hostede hurtigt da en af de yngre prøvede at tjekke hendes lommer efter penge og han smuttede hurtigt. "Se?.. Du ville være fuldstændig Lost og berøvet her uden mig" sagde han med et svagt grin.