Rimfrost ;D

Dato ;; 2day! ;D
Årstid ;; Vinter.. -.-
Dag ;; 2day 2 xD
Tid ;; Eftermiddag :3
Sted ;; Den lille landsby..
Omgivelser ;; Få menneske går omkring (;
Vejr ;; Solen har brudt igennem skyerne, der er rimfrost på gaaderne og der er -2 grader.

Kelsey himlede med øjnene. Hendes bare tær fik frosten til at smeldte, og folk stirrede på hende som om hun var vanvittig. Kels smilede til alle hun fik øjenkontakt med. men på den anden side.. Ingen havde nogensinde set Kels med sko på. Hun grinede let over sig selv og gik vidre. Hendes ravfarvede øjne skinnede let og hun lyttede til alle folks åndedræt med et muntert smil. Kelsey stoppede brat op og indåndede luften igen. Hvem var dog det? Kunne det være? .. Kels kiggede sig omkring. "Jox!? Er det DIG!?" Råbte hun og mennesket der gik ved siden af hende sprang forskækket tilbage.

Joxer kom gående ud af skoven, han havde en revnet sort t-shirt på, han havde nogle korte shorts der var sorte, han hans øjne skuede Kelsey, han gik hen til hende med et smil, han betragtede hans lillesøster, "Dav du"sagde han hurtigt og enkelt, han havde lige været rundt og tjekke forskellige mennesker i skoven, han havde et lille smil på, alt åndede fred, dagen var næsten lige begyndt, folkene der så på ham stirrede blot, men kunne se han var varm nok, hans blik fangede en ganske lille dreng der kiggede på ham, han forskrækkede ham på en eller anden måde, og fik drengen til at gå igen.

Kels kiggede på den lille dreng med et hævet øjenbryn. "Hvad var der med ham?" Mumlede hun til sig selv og trak på skuldrene. Hun gav sin bror en krammer og grinede. "Så.. Hvordan var der i skoven?" Spurgte hun dæmpet, så nysgerrige mennesker ikke kunne høre det. Hun kiggede på sine fødder inden hun igen betragtede sin storebror. Han luskede altid rundt i skovene.. Måske fordi han var den ældste. Kels overvejede at sige at hun havde mødt en vampyr i skoven, og at de faktisk havde snakket sammen, men hun droppede det på stedet. Han ville bare flippe ud xD

Marilyn løb gennem gaderne i fuldt tempo. Hun lyttede til sine skridt, som slog mod brostenene, som havde det været hendes poter hun slog mod. Dette var dog hendes fødder, som ikke bar sko denne frostklare eftermiddag. Hun nød denne lyd til sidste detalje, som kunne spores. Hun ville frem, væk fra stanken, som havde været bag hende, og ud kom hun i den friske luft, hvor færten af to alfavarulve dominerede den milde vind, som slog mod Marilyns ansigt. Hendes søskende!
Hendes flugt fra stanken bag hende, blev erstattet af den varme glæde, som slog om hjertet på hende. Marilyn lod tankerne kredse om en ting - Hendes glæde og sorg, som smeltede sammen dybt inde i hende. Hun havde aldrig rigtig fortalt andre hvad hun følte.. Hun sang det hellere. Marilyn havde en ganske glimrende stemme, som mange gerne ville opnå, men ikke kunne. Marilyn havde dog denne ene ting, som skaffede hende dette. Hendes evne!*
Ganske lidt sænkede Marilyn den store fart, som hun var kommet op på. Hun snuste ind, og den friske luft, som Marilyn mærkede brede i sig, og skubbe de mange tanker på en stor afstand, som hun forholdt oppe. Hovedet blev ganske let løftet, så de få mængder af mennesker ville kunne ses over. Og der så Marilyn dem. Let, som de stod der og snakkede, genkendte hun dem. Kun en tumpe ville ikke genkende sine egne søskende!
Marilyn nærmede sig med hastige skridt, og stødte kun mod en person en eneste gang på vej mod dem. Et smil spillede sin melodi over hendes læber, og hendes dybe blå øjne opfangede den smule sol, som slap igennem tæppet af skyer over dem alle. Gensynsglæde strålede igennem sammen med solen, som forblev genspejlende i hendes øjne.

*= Marilyns evne er en melodi-evne.. Forklares senere i evne-emnet xD

Joxer hævede et øjenbryn, da han mærkede Marilyns lugt, det var nemt nok at kunne lugte det kunne man jo når man var, varulv, hans så på Kelsey med et smil, "Ehm"sagde han og prøvede at finde de rette ord"Jo altså jeg ville bare tjekke nogle af hytterne derude, vi har ikke hørt fra vampyrende i noget tid det kune jo være de var i gang med noget!"sagde han til hende, med et uskyldigt blik på hende, han vendte sig med retning til Marilyn.

Kelsey grinede let til sin bror og smilede svagt efterfulgt, "Mmh.. Men der var stille og roligt?" Smilede hun og vippede på fødderne. Hun snusede llet i vinden og drejede hurtigt om på hælen. "Mari?" Kels lagde hovedet på skrå og grinede stort. "MARI!" udbrød hun og smilede stort inden hun spurtede hen og hoppede op i et stort kram. "Arj hvor har jeg savnet dig i de sidste...2 dage?" Kels havde ikke styr ppå hvor lang tid hun havde været alene hjemme. Hendes søskende havde været på patrulje, eller sådan noget. Så Kels havde været alene hjemme. Hun overvejede igen at fortælle om vampyren.. Men droppede det hurtigt.

Marilyn nød smagen af den nye friske luft, som omgav hende. De dybe blå øjne faldt på Kelly, og for første gang i mange dage, følte hun glæden varme dybt i sig. Dette havde været uudholdeligt. Alle de vampyrer, alle de kampe, den patrulje. Afskyen til de dårlige minder, som var skabt igennem de sidste mange dage, prægede ganske kort hendes øjne, inden de atter blev varme af glæde. Hun lod sin skæbne atter falde i sin families skød.
"Kelly!" Næsten hvinede Marilyn, og mærkede hurtigt, hvordan Kelly næsten sprang i armene på hende selv. Et kram, som havde siddet dybt i tankerne, men havde været så dybt savnet. Smilet lukkede sig om Marilyns læber, og lagde sine arme om Kelly i et kram. Endelig.. Følelsen af kærlighed strømmede igennem Marilyn igen, og let lagde hun hovedet på skrå.
"Hvad i to Paphunde lavet de seneste par dage?" Spurgte Marilyn med interessen hængende troværdigt i sin stemme, dybt og roligt. Folk vendte sig, og kiggede mærkeligt på Marilyn, men hun ignorerede det. Øjnene og opmærksomheden skænkede Marilyn kun til sine søskende. Kelly fik et strengt blik, hvilket blot kunne tydes til, at hun skulle forklare alt der var sket herhjemme.
Lidt efter lidt afsluttede Marilyn krammet med Kelly, og betragtede nu roligt sin bror. Ordet lå i hendes mund, og afventende på rette tidspunkt, kom det endelig over hendes læber:
"JOX!" Det lød meget begejstret, hvilket det i al mening også skulle være. Hun havde haft dem begge i tankerne på sin lettere lille patrulje, så at se dem begge igen, gav hendes øjne en ny gnist. Glæden strålede på ny med solen.

Joxer så på de to med et smil, han havde været væk i nogle dage, og alt var vel, hans grinede lidt af dem, som mere mindede om gøen, han gik rundt om Marilyn og betragtede hende hun så godt nok glad ud, men sådan var det næsten altid, og snart skulle Kelsey også ind i koblet, og så var de alle derinde, men hans ansigt skuede noget på Marilyn hun virkede træt det var også forståeligt nogle gange men andre gange ikke.

Kelsey grinede og svang sig rundt i sin søsters arme. "Hvor har jeg dog savnet dig" grinede hun og hoppede ned på jorden. Hun betragtede dem alle sammen.. Samlet! igen xd Hun hadede at være adskilt fra dem. Det føltes som om at en del af en bare sådan var blevet til luft. man havde ingen appetit, og man tænkte konstant på sin familie. Sådan var det også da deres mor var der. Men.. Oliver havde dræbt hende imens Hun og Kels havde været ude i skoven. Kelsey hadede denne vampyr over alt i verden, og hver gang hun så ham var hhun tæt på bare sådan at kaste sig ud i et angreb. Men .. Hun elskede sine søskene og ville ikke gøre dem kede af det. derfor var hun tit forsigtig med hvad hun gjorde. "Tjoh" kels tænkte sig lidt om. "Jeg var været en del i skoven.. Kigget på Vampyrernes skole.. Sådan lidt spionage.. Erhm.. Og så har jeg drukket kaffe :3" kelsey smilede stort. Hun undlod at nævne den søde.. 'Dreng' fra skoven.

Marilyn nikkede let, inden hendes tankerne strejfede den vampyr, som havde kostet deres mors død. Svagt hang afskyen nu begravet i hendes øjne, og blandede sig med de sidste par dages patrulje, hvor kampe havde været i gang. Hun følte sin stemme var lettere øm efter de dage, så hun ønskede ikke at sige for meget, men det var svært. Hvert eneste ord pressede sig på, for hver gang hun så på hver af dem på ny.
Hun lyttede til Kells ord, og lagde let hovedet på skrå. Marilyn ønskede at spørge videre ind til Kells tid alene hjemme, men undlod. Hun ønskede ikke at grave nye dårlige tider op. Hun var jo trods alt storesøster, og ønskede kun det bedste for Kells. Hun bed sig let i læben, da ordene pressede sig på, på ny.
"Og jeg har savnet dig" Sagde Marilyn med et stort smil plantet over sine læber til Kells. De sidste par dages "slag" gav genlyd i hendes hoved for hver gang hendes øjne flakkede imellem sine søskende. Hvor havde hun savnet dem. Marilyn havde følt sig noget så ensom. Et smil trådte frem på ny, stort og strålende. Hun nynnede for sig selv. En melodi, som skabte glæde ved alle, som var omkring dem. Dette var hendes evne, som formede sig i hende, og blev så sendt af sted. Folk dansede let, selvom de ikke kunne danse, mens andre blot snakkede muntert med sine venner. Dette var et syn, som Marilyn nu nød.
"Kigget på vampyrerne.. Skete der noget? Opdagede de dig? Var der noget bemærkelsesværdigt??" Ordene overskyggede den nynnen, som før havde formet sig over Marilyns læber. Nu var der kun interessen for sin søster og bror.

Joxer så på Kelsey men tog det roligt, hendes tid kom snart, en ny storhedstid for hende hun ville være glimrende..
Han så på Kelsey og sagde "Altså.. Har du været der henne af? Hvad så du da hvad fik du ud af det?!"spurgte han hurtigt da hun sagde hun havde været der henne af og hvad hun havde lavet, "Du drikker da ikke kaffe!!?!"tilfjølede han hurtigt og så på hende med et skævt smil.