leg med dyrene.

Sted:: Slagmarken
Tid:: kl.13.00
Omrking:: Ingen ting, nogle få dyr.
Vejr:: Solskin.
Påklænding:: En lille rød sommerkjole og hvide sandaler.

Vinden var der ikke, men det var alle dyrene. Vita elskede at lege ude på slagmarken, med dyrene og hun var alene i dag. Hun fniste mens en dådyr og et egern legede fangeleg sammen. Hun sad selv og ville være med, men hun ville ikke ødelægge deres leg. Hun lukkede øjnene og fik dyrene til at komme over til hende. Hun gad ikke selv at rejse sig, så hun kravlede op på dådyr ungens hlas og red rundt på den. Vita hoppede med det samme ned fra dyrets ryg og kiggede hysterisk rundt. Hun havde hørt nogen. " Hvem der?" hvislede hun og var på vagt fordi at de fleste varulve var efter hende. Ingen vidste hvor farlig hun rigtig var, men nogle få havde hørt om hende. Alfaen der også var et barn, barnet i en hel alfa familie. Hun kunne skræmem de fleste, men ikke alle. " Jeg spørger en sidste gang" hvislede hun og kiggede rundt igen, denne gang mod træerne. " Hvem er du?"

Nathan kom roligt gående frem og så på barnet "Nathan.. og hvem er du så?" spurgte han, egentlig var han ligeglad, men kunne ligeså godt høre på hende da han gerne ville kende hendes navn. Han kendte ikke mange da han aldrig vhavde været på slagmarken før, han havde altid holdt sig til foden af vulkanen, men måtte komme mere ud. Han lignte en på 15, men var faktisk over 100 år da han jo var vampyr var han udødelig, men han fulgte med tiden og gik rundt i en sort langærmet og tynd trøje, sorte jeans med halvsorte sko, men de var også grå. I hans underlæbe hang der to ringe som blev kaldt for 'snakebite' men han talte aldrig om dem. Hans hår strittede lidt i nakken, men lå fladt på hovedet imens hans røde øjne holdte øje med barnet. "du er vampyr.." mumlede han stille og kunne lugte det på hende..

Vita kiggede på han og himlede med øjnene. " hvad skulle jeg ellser være? En hvalp?" sagde hun med en klokke stemme og fnøs ved tanken om at hun skulle være en hvalp. Et smil spillede om hendes læber og en ørnlandte på hendes skulder. Ingen troede at denne lille pige kunen være farlig, men de skulle tro om igen. " Jeg heddder Vita" sagde hun og var hurtigt henne ved siden af Nath. Hun studerede ham og kiggede ham så i øjnene. " Du er ikke vegetar vel?" sagde hun med et frastødende tonefald. Hun hadede vegatere som de kaldte sig. Hun sukkede og var hurtigt 1 m fra ham igen. Hun kiggede på ham og holdte øje med ham, som hun havde fået besked på. Hun skulle holde øje med både ulve og vampyre.

"Vegetar!? HA! hvis du vil finde en vegetar i mig, kan jeg ligeså godt sige dig, drop det!" grinte han koldt, men så alvorligt på hende igen "Vita.. det navn har jeg hørt før.." sagde han, men trak på skuldrene. Han gabte lidt for sjov skyld og var egentlig ikek interesseret i ørnen, men meget interesseret i pigen, han kunne fornemme hun havde store kræfter i sig nemlig, men vidste ikke hvilke det var hun havde.. Han kunen mærke en alfa's kraft i hende, men hun var så ung!?

Vita fnøs og grinte så en fin lilel latter. " Selvfølgelig har du hørt mit navn før" grinte hun og endelig lyste hendes ansigt op i et smil. Denne vampyr vidste intet om hende, hvilket var godt. Hun kiggede på ørnen, som lettede med det samme og holdte øje med mennesker, Hvalpe og Vampyre. " Jeg har ikke set dig før?" sagde hun med en undrende stemme også lidt mistænksom. Vis dette var en vampyr fra en anden by, skulle han ikke være her. Hun sukkede og satte sig ned i græsset og smilte for sig selv. Nathan var en almendelig vampyr og han var ikke en vegetar. " Jeg er Vita Blackburn. Det yngste barn fra Alfa familie" hviskede hun med en lille stemme og vendte blikket med Nathan igen. Hun ville se hans reagtion, vis den var sjov ville hun flækek af grin, men vis den var sort ville hun gå til angreb.