Nysgerrigthed .. x)

Dato ¤ 20 Juni.
Årstid ¤ Tidlig Sommer.
Dag ¤ Lørdag.
Sted ¤ Skoven, tæt på Vampyrenes grænse.
Tid ¤ Eftermiddag.
Vejr ¤ Varmt og Solskind, Træerne skygger for solen.
Omgivelser ¤ En lille gruppe vampyre der står ovre på deres del.

Kelsey stirrede forbavset på de 4 vampyre der stod og snakkede. Vinden blæste åbenbart hendes 'lugt' den modsatte vej, så de havde ikke opdaget noget. Hun vippede lidt på fødderne og slikkede sig om munden. Mon det ville skade..? Nej! Kelsey var tæt på at le muntert, men stoppede lige inden hun kom til det, i frygt for at vampyrene så eller hørte hende. Kelsey løftede langsomt en hånd mod dem. De stod omkring 15 meter fra hende, men hun kunne stadig nå dem. I hendes hovede dannede hun billeder af de 4 personer og fik dem langsomt til at lyse. Hun grinede inden i sig da hun åbnede øjnene. Skoven var helt normal..for hende .. xD Men for dem, befandt de sig pludselig midt i ørkenen! Solen bagede på dem, og de kunne ikke se andet end sand og kaktusser.

"Så du holder af at udspionere os vampyrer?" spurgte han koldt og lidt hadefuldt selvom denne ulv ikke var ond imod dem.. endnu!. Han var ikke påvirket af det de andre vampyrer var heldigvis så han kunne snakke fredeligt med varulven, men prøvede den at angribe ham, ville han flippe ud og prøve at få vampyrerne over til dem. Hans tøj bestod i en lang tynd sort trøje med ærmerne op til albuerne, sorte jeans med halvsorte sko, men de var også grå. Hans hår lå fladt over venstre røde øje imens håret i nakken strittede ekstremt meget.

Kelsey sprang op i luften. Hun hamrede hovedet op i en pind, der knækkede og filtrede sig ind i hendes hår. I ren panik svang hun sin hånd hen imod ham og gjorde straks så han befandt sig i en ørken. "Vil du angribe mig?" Hvæsede hun. Sjovt nok ville hun give ham hans syn igen hvis han sagde nej. Hun stolede faktisk på de væsner. Bare ikke når de var voldelige eller alfaer. Og ham her vare tydeligvist ikke alfa. Så havde han været sprunget på hende. Kelsey svarede ikke på hans spørgsmål, mern kæmpede istedet med at få de små kviste ud af hendes hår.

Han åndede lidt tungere selvom han ikke havde behov for at ånde, fordi hans syn så en ørken for ham, men han svarede bare roligt på hendes spørgsmål "hvorfor skulle jeg? selvom jeg hader jer så, imod alle de ting jeg har gjort, stoler jeg lidt på jer.." sagde han og mente det seriøst. Hvis han havde været et menneske havde han hjulpet med hendes hår, men det kunne han ikke gøre som vampyr, han afskyede at røre ved ulvene.. Han kunne ikke fordrage at røre ved dem, selvom de var i menneskeform, han vidste ikek hvorfor, bare ta han hadede det..

Kelsey stirrede på ham. Hun stivnede totalt og stirrede bare på ham. Lidt fortumlet gav hun hans syn igen. "Mener du det?" spurgte hun og rynkede øjenbrynene sammen så det dannede et lille V i hendes pande. Hun lagde hovedet på skrå og kiggede på ham. Han virkede andeledes. Måske var han nyfødt? Kelsey vidste ikke om hun skulle sige at hun også stolede på vampyre.. Sådan lidt da. Hun havde glemt pindende i sit hår, for sådan en vampyr var da noget for sig selv. hun havde altid troet at hun var alene om tanken om at Vampyre og varulve måske kunne danne aliancer hvis der skulle komme fremmede og sådan. Kelsey's mundvige rykkede sig let opad, og hendes øjne var ikke så dystre mere. Hun havde aldrig smilet til en Vampyr før.

Han sukkede lidt da hun fjernede ørkenen fra hans syn og smilte lidt til hende "Ja jeg mener det skam.." sagde han og hoppede ned fra træet og tog fat i en pind fra hendes hår, men skar en lille grimasse. Han så smilende på hende "Nathan.." sagde han, man kunne ane en hvis velkomst i stemmen, han stolede på hende og stolede på hun ikek ville angribe ham. Nathan havde aldrig sådan bare snakket med en ulv, han har mest diskuteret eller været oppe og slås med dem, men hun var anderledes, han kunne mærke det..

Kelsey stivnede da han rørte ved hendes hår, og grinede så dæmpet over hendes reaktion. Det havde bare været en refleks. "Kelsey" Hun kiggede på ham med nysgerrige øjne. Det var underligt sådan bare at snakke med en Vampyre. Sådan helt.. Fredeligt? Hun bed sig let i læben og begyndte at tænke over hvordan det mon måtte være at være en vampyre. Hendes første indskydelse var koldt. Men det skubbede hun fra sig da hun jo kom i tanke om at de ikke kunne mærke kulden. Hun smilede skævt. Hun kunne mærke hans kunde helt her ovre. Det var underligt. "Så.. Hvordan kan det være at du stoler på jeg ikke angriber dig?" Spurgte hun og kiggede på ham med svagt skinnene øjne. Hun var nysgerrig, og på samme tid en smugle glad over at han på den måde stolede på hende.

"Sikke et flot navn.. til en køn pige" smilte han lidt charmerende for at lave sjov med hende, han mente faktisk hun var køn. Han havde aldrig kaldt en pige for køn, ALDRIG i hele sit liv selvom mange havde været kønne, men han var jo gammel, helt tilbage fra 1865 hvor han var blevet født.. Han havde altid været anderledes, den ligeglade, han havde altid hånet alle de andre drenge som prøvede at spille stærke og sådan, han talte ikke fint til andre eller noget, gik aldrig i fint tøj..

Kelsey hævede let forbavset et øjenbryn. "Jammen... Tak?" Hun betragtede ham. han var sgu da sær! Der var rigtig mange der havde sagt at Kelsey var smuk eller pæn gennem hendes år. Dog havde nogle af personene aldrig brændt sig fast i hukommelsen. Men det billede, af Vampyren Nathan, der sagde at hun var pæn, det havde helt klart sat sig fast i hendes hukommelse. Det var altså underlig. "Nathan er da også et pænt navn, til en endnu pænere dreng" hun blinkede muntert, leende. Drillende.

"Så lidt" smilte han til hende, han kunne ikke fatte ham selv lige nu, hvorfor snakkede han så.. fredeligt!? Han havde aldrig snakket fredeligt med en varulv, men det var faktisk rart at snakke med en af dem.. Han så overrasket på hende da hun gav ham den kompliment "hov hov, ikek drille dem der er ældre edn dig selv, vel!?" grinte han og mente det seriøst, han var sikekrt ældre end hende, han var jo 145 år gammel.. Gammel gut sagde andre vampyrer til ham..

Kelsey kom let til at grine. Hun prøvede at holde vejret så Vampyrens lugt ikke var så kraftigt, men i mordsætning til ham, havde hun brug for ilt. Hun slog hurtigt et håd op for munden. Hvad havde hun gang i!? Hendes bror og søster ville klart slå hende ned hvis de så hende lige nu! Hvorfor kunne hun ikke bare være ligesom dem?! Der var gode for varulvene, gode til alt ting.. "hvem sir jeg driller?" Spurgte hunh muntert og kiggede på ham. "Vampyre er jo smukke, ikke?" Hun smilede let til ham og bed sig lidt i læben. N¨å hvad pokker! hvad hendes søskende ikke vidste, havde de ikke ondt af.

"Undskyld hvis jeg stinker for meget, sådan er jeg desværre" sagde han undskyldende og så på hende og mente den undskyldning. Han havde tit hørt at han stank meget og han kunne egentlig ikke gøre for det da han jo lugtede eftersom han var en vampyr. Han så lidt undrende på hende "ha! mon du mener det?" spurgte han drillende og ville gerne vide om hun mente det eller om hun bare lavede sjov med ham. Han så undrende på hende og vidste ikke hvad hun mente "hvad mener du?"

Kelsey grinede dæmpet. "For dig er det jo mig derstinker?" Sagde hun med let hævet øjenbryn. "Men du kan holde vejret ;D" Hun smilede og vippede lidt fra fod til fod. Hun følte det udnerligt nok ikke akavet at være sammen med en vampyr. Måske kunne man vænne sig til lugten? Eller lære at blokere den? Hun smilede svagt. "Jeg mener det helt seriøst. Du er rigtig smuk" sagde hun og smilede. Hun havde altid synes at vampyre var rigtig pæne. Ligesom menneskene synes hun at vampyrene lignte engle. Men hun vidste også at de overhovedet ikke nærmede sig at være guds sendinge. . Ikke fordi hun troede på gud xD "Har du nogensinde kigget på dig selv?" Spurgte Kelsey med hævet øjenbryn, "Og på nogle andre vampyrer? For så tror jeg du ville vide hvad jeg snakkede om.. I ligner jo engle" Hun kiggede svagt sørgmodigt på ham, og så blev hendes øjne igen erstattet af den lette munterhed og varme om hun altid havde i sig.

"Jamen jeg kan sagtens holde stanken ud, lidt da" grinte han og så på hende, hun havde jo ret, han kunne sagtens bare holde vejret, men det ville være ubehøvlet overfor hende selvom hun jo stank for ham og han stank for hende. Han ville rødme hvis han kunne og så på hende "ikke smukkere end dig, jeg har altid beundret varulvenes skønhed!" smilteh na og mente skam hver og et ord af hvad han sagde til hende. Han så på hende og skar en grimasse "har set på andre vampyrer ja, men vi ligner ikke engle! vi er det modsatte af engle!" grinte han og så på hende, han havde jo ret i det han snakkede om. Han tænkte lidt "hvis der er nogle her der ligner en engel er det dig!" grinte han og så på hende.

Kelsey grinede svagt. "Jammen.. Ja ^^, jeg er jo Alfa" hun bed sig i læben og himlede med øjnene for at understrege at hun ikke var over happy for at være Alfa, "så det må være lidt sværere. Hun smilede skævt og kiggede på ham. Kelsey rødmede svagt overrasket. "Arj!" Udbrød hun smågrinende. "taak" Hun smilede og daskede let til ham. Hans kulder overraskede hende ikke. Sådan var vampyrer. "Jeg sagde ikke at i var engle" smilede hun og kiggede lidt halvsørgsmodigt på ham, da hun kom i tanke om hendes forældre og Oliver der havde dræbt dem. Da han snakkede sådan om Varulve blinkede hun overrasket med øjnene. "Ser du sådan på os 'hvalpe?'" grinede hun let og smilede til ham. "det håber jeg ikke du har sagt til Oliver,"hun sagde hans navn med en understreget syrlig mine, "han ville jo flå dig levende O.o"