sigøjnernes vognplads.

Tid: Aften - kl.17.00
Vejr: Overskyet og lunt.
Omgivelser: Vogne og mennesker der hygger sig.
Sted: Ved udkanten af skoven, ved sigøjnernes vognplads.
Årstid: Sommer..

Bålet knitrede lystig midt inde på bålpladsen, men Phil gik ikke nærmere. Han stod og kiggede på de sigøjnere der var ved bålet. Der var en som tiltræk sig hans opmærksomhed, uden hun selv vidste det men han kiggede stadig ind i bålet. Han vidste ikke hvorfor han var kommet herned og han ville ikke skræmme dem, de vidste jo alt om vaulve og vampyre. Han holdt sig i udkanten af skoven, mens han stod lænet op af et træ. Nogle små børn kiggede over på ham, men lod som om de ikke så ham. Ilden fik Phil's ansigt til at lyse lidt op og han så faktisk glad ud i dag, ikke det triste smil men det var det glade smil der var på hans læber. Han nød at se på andre morer sig og han morede sig også. Han sukkede og lod sig dumpe ned ved foden af træet. De ville ikke lægge så meget mærke til ham nu, han overvejede at forvandle sig til en ulv så de slet ikke ville lægge mærke til ham når han var i skyggerne. Nogle få flammer oplyste det træ han sad ved, men det var få der ville lægge mærke til ham, som han sad der. Helt stille og sagde ikke en lyd. Han kiggede på pigen igen, men rystede på hovedet. DEt kunne ikke være hende.

Rita sad med benene krydset og hovedet hvilende på sin hånd. Hun stirrede søvnigt på en ældre kvinde der sad og pralede med en eller anden ubetydelig historie, fra dagen der var gået.
Rita gabte, uden at gøre det mindste for at skjule sin kedsomhed over emnet. Kvinden holdte inde i et kort øjeblik, for at sende Rita et irriteret blik, og Rita gengældte det med en uforskammet stirren.
Hun havde aldrig brudt sig om den kvinde. Da kvinden begyndte at snakke igen, rejste Rita sig i protest og gik væk fra den varme ild. Hun fik hurtigt øje på en dreng der stod lidt i udkanten af pladsen. Hun smilede skævt og gik imod ham. Hun var altid nysgerrig over for ukendte mennekser.
"Godaften" sagde hun dæmpet, da hun var nået tæt nok på drengen. Hendes blik faldte diskret ned på hans hånd, men gled hurtigt op til hans øjne igen. Hun rakte sin hånd frem imod ham, noget der skulle ligne en venlig gestus.

Phil kiggede på pigen og smilte lidt. SÅ denne pige vidste åbenbart ikke hvad han var ? Og vis han røte hendes hånd, ville hun tro at han var ved at dø, men han var ligeglad. Han stilte sig op og tog hendes hånd, før han gav slip igen. Der kom intet ud fra hans mund, da han var helt stille. Han sagde endelig noget men det var ikke særlig højt. " Godaften" sagde hun lavt og skævedet tilbage til bålet hun var gået fra. Phil havde lagt mækre til at hun var gået fordi at en kvinde irriterede hende og det fik ham til at klukke lavt. " Så du er ikke vild med den kvinde?" sagde han med et smil på læben, mens han kiggede på pigen. Hun var helt klart en sigøjner. Han klukkede lavt igen og kiggede pigen i øjnene. Hun virkede som en der virkelig troede på at hun kunne noget andet, være anderledes. " Jeg er Phillip" sagde han og lagde hovedet på skrå, med et skævt smil.

Rita havde mærket en smule på hans hånd da hun trykte den, og hendes nysgerighed blev med det samme vækket.
Så skævede hun diskret tilbage over sin skulder og gloede lidt på kvinden, før hun vendte hovedet imod Phillip igen.
"Nej hende bryder jeg mig ikke om.. Og mit navn er Rita" Hun smilede varmt, og trak sit lidt lasede tøj tættere om sig, og det gav en raslen af kæder, klokker og andre smykker der hang ved hendes trøje, sjal og nederdel.
Hun lod sit blik glide ned på hans hånd igen og kunne ikke dy sig fra at spørge. "Må jeg ikke nok se din hånd??" røg det ud af hende og hun sendte ham et bedende blik.

Phillip kiggede på hende med en mistænktsom mine. " VIl du læse min hånd?" spurgte han og klukkede muntert. Han havde ikke prøvet at nogen havde spurgt om de måtte se hans hånd, men engang skulle jo være den første. Han kiggede på hende og rakte hende langsomt sin hånd. Den var svært at se i mørket da den selv var mørk i det, og varm var den også. Han kiggede på hende med sine grønne øjne, og de var muntre ligesom hans smil. Han rakte hende hånden og holdt den strakt ud for hende, mens han klukkede muntert. " Værsegod" sagde han klukkende, mens han kiggede spændt på hende. Hvad ville hun mon gøre med hans hånd? Han sukkede og vidste at han snart ville finde ud af det. " Du må ikke hugge den af" sagde han drillende og blinkede en enkelt gang til hende, mens han stadig holdte sin arm strakt foran hende.

Rita tog, uden det mindste tegn på overraskelse, hans enormt varme hånd, i sin egen kolde med et fast greb.
Hun grinede dæmpet over hans kommentar "Det var ellers lige det jeg havde i tankerne" sagde hun sarkastisk, men allerede en smule fraværende, da hun var gået igang med at sturdere hans hånd nærgående.
Hendes lange, tynde og kolde fingre strøg langsomt over hans, fulgte linjer og kildede den let, mest for at drille ham en smule.
Hun havde en koncentreret rynke imellem brynene, og bed sig en smule i læben og slap så hans hånd igen med et lille suk, efter et stykke tids nærsturderen.

PIhhilip fik gåsehud ned af rygen, da det killede i ahns håndflade men han klukkede endnu engang da hun slap hans hånd. " Skal jeg så dø?" spurgte han drillende og sarkastisk, mens han kiggede spændt på hende. Han satte sig ned i græsset og kiggede op på den overskyede himmel, mens han sukkede fot sig selv. " du læste vel at min søster forlod mig da jeg var 5 år?" Spurgte han med en lille stemme, som var blevet trist igen. Han havde levet alene hele sit liv, inde i skoven. Han havde intet sted at bo og han åd som en ulv. Hun vidste sikkert at han var ulv. " Må jeg få afvide hvad du læste?" spurgte han nysgerrigt, men stadig med en trist tone.

Rita smilede skævt og satte sig overfor ham "Alle skal vi dø på et tidspunkt" sagde hun, en smule gådefuldt.
Hun lagde hovedet på skrå. "Joh, jeg har skam set det hele.." sagde hun en smule højtideligt.
"Dit liv tegner til at blive spændende. Efter så mange år i isolation fra andre mennesker, vil du møde en person der vil forandre dit liv.. Og hvis jeg ikke tager meget fejl bliver det snart.." Hun smilede kort "En beslutning du tager senere hen vil føre dig af veje, som du end ikke drømte om at du nogensinde skulle betræde" Hendes ansigtsudtryk blev pludselig sørgende "Men jeg ser også store tab i din fremtid.. stor sorg og stor vrede.." Hun bed sig let i læben og lagde en hånd på hans skulder "men dit liv er i stor forandring lige nu min ven.."

Phillip kiggede på hende med store øjne og grinte så. " hvm vil forandre mit liv?" Spurgte han nysgerrigt og klukkede igen. Han var ikke van til at folk var så gådefulde overfor ham, men hun gjorde bare sig selv mere spændende. Han stoppede med at klukke og kiggede alvorligt på hende. Han vidste at hans død ville blive fremskyndet fordi at han var en varulv. Han sukkede og kiggede på Rita. " Sikke et liv jeg får " sagde han og smilte skævt, mens han kørte en hådn gennem håret. Det var ikke hverdag at man fik spået sin fremtid.

Rita trak på skuldrene "Hænder afslører ingen navne" sagde hun og så en smule vigtig ud.
"Alle menneksers liv bliver spændende, hvis de vælger at gå af de rigtige veje og leve deres liv. Men varulves liv bliver spændende, om de så vil det eller ej.. Jeg ser også kamp i din fremtid" Rita rynkede øjenbrynene "Brug din styrke kløgtigt."