En stille dag

Dato : 3 oktober
Årstid : efterår
Sted : Kirkegården
Tid : 15 tiden
Vejr : overskyet
Omgivelser : ingen



Joxer så ned på graven, han havde et strengt blik på graven, han havde en plan et mål for det, at dræbe og finde ham.. Vampyren der gjorde der, en væsen uden sjæl uden luft, uden liv en sten! Han gik frem og tilbage ved graven han var ivrig, han var en leder af et kobel, af en næsten kun med alfa, nogle stærke alfa nogle stærkere end andre nogle kunne overleve nemmere ovs. Han kløede sig i nakken. Han tænkte bare på hvornår Kelsey skulle ind i selve koblet, hun kunne godt forvandle sig men ind i selve koblet, det ville nærmest være ondt imod ham, hun var sød uskyldig.. hun måtte ikke blive blandet i sådan noget, aldrig skal hun det, men hun vil nok selv gerne ind i det..

Kelsey grinede. Hun løb i skoven. Hunden bagg hende gøede legende og overfaldt Kelsey og begyndte at bide i hende's fod. Hun hvinede og henrygt og kravlede videre. Pludselig forsvandt træerne omkring hende og den lille hund trak tilbage i skyggerne igen. Hun kiggede sig omkring og begyndte let at blive sørgmodig. Hun hadede at være alvorlig, og derfor gjorde det her hende lidt trist. Det var her hendes mor og Far lå begravet. Kelsey slog hårdt hånden ind i et træ og hendes hånd begyndte at bløde. "Fedt" hun himlede med øjnene. "1....2....3....4....5....6....7....8....9....10" kelsey åbnede sine øjne og kiggede på hendes allerede perfekte hånd. "Jae.." hun kiggede sig omkring og hendes øjne stoppede op ved Jox. Kelsey mærkede det prikke i henddes øjne da hun så hvor han stod og hun var hurtigt henne ved ham. Kels var hover et hovede lavere end Jox, ogda hun lagde armene omkring ham gik hendes hoved ham til skuldren. Tårerne løb langsomt ned oover hendes kinder. Men hun sagde ikke noget.

Enyo gik lydløst og elegant gennem kirkegården. Hun havde for nogle minutter siden set Jox gå herind og hun var 100 % sikker på hvad det var han havde tænkt sig at lave derinde. Og kort efter så hun hans skikkelse ved det velkendte sted og fik bekræftet sin teori. Jo hun vidste at han stod henne ved sine døde forældres gravsted for at tude endnu mere over dem. Og HAM havde hun som leder? Hun fnøs indvendigt. Hendes bedstemor havde sagt hvor ondt det gjorde når man mistede en forælder. Men selvfølgelig havde Enyo ikke forstået. Hun havde selv mistet en mor. Men at hendes mor havde forladt hende havde frembragt mere had og vrede end sorg. Så hun forstod ikke sin fætter og kusiners sorg. Hendes bedstemor havde for sagt at hun for alt i verden ikke måtte håne dem med deres tab. For at miste nogen fra sin familie var noget af det værste der kunne ske. Enyo strøg fraværende en hånd gennem da lange glansfulde sorte hår der hang frit ned af hendes ryg og indrammede hendes smukke ansigt der viste tegn på få indianske træk. Enyo fortsatte lydløst hen over kirkegården mod sin kusine og fætter. Jo tættere hun kom på så hun noget glimte svagt på kinderne. Tåre.. helt klart tåre. Hun forstod ikke deres tab men lod være med at håne dem med det. Til gengæld elskede hun at slå ned på alle jox’s fejl.. finde alle svagpunkter – udover forældrenes død. Jox var sød nok. Hun var bare lidt irriteret over at det var HAM der ledte koblet og ikke hende selv. Enyo var tæt på. Hun nærmede sig dem fra siden og lod sit blik glide hen over gravende.

Joxer så op på Enyo og fnøs, han havde aldrig rigtigt kunne se hende som den 'bløde' type, dette var jo en svaghed mente hun sikkert, han fik Kelsey af ryggen og gik videre hen af gravende, han tog et suk da han så igen på hvor han var, dette sted var en fejl mente han, de skulle dø på den gamle måde.. Han vendte sig om og så på Enyo og Kelsey, med et lille smil på læben, hans familie var lille og det kunne han jo ikke lave om på.
Han havde mest af alt lyst til at forvandle sig og forsvinde i dette øjeblik, men han vidste ikke hvorfor.. Han vendte sig igen og gik videre mod lågen, da han gik fordi Enyo kig han bare fordi hende og gad ikke rigtigt at snakke med nogen om det, han var nok ret ked af det..

I det samme Jox kom til lågen gik Oliver stille og roligt ud foran ham. "Åh!" Udbrød han, og holdt et lille spil tilbage. Han gik lige forbi Jox, forbi den lidt yngre pige, eller, lidt yngre end jox, og hen imod den mindreårige pige der stadig stod ved graven. "Kelsey!" Udbrød han varum og bød hende velkommen med et lille nik. Han smilede muntert og rodede hende let i håret. "Hvordan har min ynglingshvalp det?" Spurgte han muntert og lagde hovedet på skrå. Han kiggede kort fra Joxer's øjne, for at se om han skulle komme nærmere, men han var stoppet op. Oliver grinede let og vippede lidt fra side til side på hans fødder.

Hun stoppede op og så på drengen - eller den unge mand der trådte ind af lågen. Hun mærkede en let boblen i maven. En vampyr. Han gik direkte forbi jox og videre forbi hende selv. Enyo mørdte et kort øjeblik hans blik. Hendes egne øjne var mørke næsten sorte. Der var et glimt af noget charmerende i hendes øjne. Og noget varmt. Jox troede at hun var hård. Men hun var blød. Hun kunne være varm. Hun kunne være sød og venlig. Når hun var sammen med sin bedstemor var der ingen hårdhed tilbage. Og alle de tråe hun havde gået og holdt på ville bryde ud. Enyo smilte svagt da drengen forsvandt bag hendes ryg. Hun hørte hans stemme og ordene. Han kendte Kels. Han kender hende tænkt hun og rynkede svagt panden før hun nærmest dansede over mod Jox. "Er det ikke ham.." hviskede hun i hans øre. Udseendet på drengen virkede bekendt. Hans utroligt stærke aura viste at han var en stærk alfa. Og han havde en evne. Gad vide hvad det kunne være? Hun var blevet nysgærrig. "... Er det ikke ham der gjorde det?" Hun vidste at dette var et meget meget svagt punkt hos ham. Hendes mørke øjne havde altid været det smukkeste hos hende. Men det havde også altid været det STÆRKESTE hos hende. Så man lige bort fra hendes stemme. Et svagt smil krusede sig på hendes læber da hun så hen mod den unge mand på hendes egen alder. Hun var næsten sikker på at det var ham.

Han så op da Kelsey hviskede til ham, han tænkte lidt over det og måtte se det i øjnene, "jah det er ham, men gør ikke noget, vi skal ikke lave en scene. Overhovedet ikke her, og det er en ordre.. men vi kan skal tage hævn senere, nu og her er bare dårligt!"hviskede han, vampyren ville nok vide hvad de sagde, ¨Joxer gik direkte imod Vampyren da han rørte Kelsey, han havde et dystert blik i ansigtet, "Lad hende værre, hun skal ikke blandes ind i det allerede!!"sagde han højt og tydeligt til vampyren og kiggede foragtet på ham, *hvis han ville angribe havde han nok gjort det, han skulle bøde! For det han havde gjort, denne vampyr så meget had..* tænkte han.

Kelsey stirrede på Oliver med et hævet øjenbryn. "Jammen Heij Oliver!" Udbrød hun muntert. Hendes øjne fulgte ikke med i munterheden, kun hendes stemme. Og hans navn blev spyttet forarget ud. "Hvad laver du her?!" hvæsede hun. Da han rørte hendes hår greb hun fat i hans arm og svang den om på ryggen af ham. "Rør mig igen, og jeg rivver din arm af din idiot!" Snerrede hhun og stirrede på Oliver. Den syge Igle havde dræbt hendes forældre! Hun overvejede kort at lade ham blive blind, men droppede det da hun vidste han bare ville se igennem deres øjne. Så irriterende! hendes evne var totalt nyttesløs overfor psykopaten. Kels ryynkede på næsen og slap ham. "Hold kæft hvor du lugter Oliver" Mumlede hun og hamrede sin fod ned over hans. "Psykopat" mumlede hun