Andre drager?

Sted:: Grotterne
Tid:: Morgen - kl.o6.00
Omkring:: Stilhed
Vejr:: oberskyet og solen er ikke stået op endnu.

Rita landede elegant ved en af grotterne. Hun vidste at der boede en anden drage her, da hun selv boede i en af de andre grotter højere oppe. Hun gik langsomt ind i grotten og man kunne godt se hednes omrids, da hun var hvid som sne. Hun kiggede rundt med sit store hovedet og man kunne se at hendes ånde var kold. Hun var bare sådan, hendes skæld var kold da hun jo var en is drage. Hun sukkede og lagde sig ned ude i siden af grotten. Hun ville ikke gå længere ind vis denne anden drage nu var ugæstfri. Rita kiggede rundt og lukkede så sine øjne i, mens hun lod sitlheden lulle hende i søvn og alt det kolde samlede sig om hende. Ingen havde i mange år turde gå op til hednes grotte fordi at alle troede at hun var den onde af dragerne, men det var hun ikke. Hun var venlig og nogle gange sød mod mennesker. Hun kunne aldrig fidne på at skade et menneske. Hun pustede ud igen og et par istapper susede ind væggen, hun grinte lidt og åbnede sine blå øjne. * Jeg må vel være stille?* tænkte hun og lagde hovedet ned iegn og lukkede øjnene.

David var igen blevet vækket af gæster. Det var dog forfærdeligt, som hans hule var blevet populær i denne uge!
Og det var ikke engang MORGEN endnu! Han var nemlig ikke sulten. Og det var først morgen, når man var sulten efter morgenmad!
Han rejste sig med meget asen og masen op og traskede afsted mod sin udgang for at se, hvem der NU ville .. well .. besøge ham.
Han gik halvblind, fordi at han stadig var så søvnig at hans øjne var halv lukket, og fokus var egentlig bare på at komme tilbage og sove, så han så slet ikke den store kridhvide drage, der lå og fyldte halvdelen af grotten. Han gik lige forbi, kom ud til udgangen af hulen, hvor solen blændede ham helt vildt og gjorde ham lidt mere vågen. David gabte, vendte sig om og blev lidt forskrækket. Han udstødte et lavmælt brøl af forskrækkelse. Der lå jo en drage i hans hule og kiggede på ham! Hvordan søren var den kommet ind? , tænkte han. Den var der jo ikke lige før!

Rina så på den store drage da den gik ud også da den så på hende. Hun sukkede opgivende og rejste sig op, hun var kun lidt lavere end den anden drage. Hun sagde ikke noget, men hendes skæl glimtede som små snefnug og hun så sur ud. Men faktisk var hun glad, det var bare fordi at hendes øjne var isblå. " Rina.." sagde hun som en præsentation og bukkede hovedet let. Hun rystede på hovedet og ventede ikke på at den anden drage ville svare hende, så hun gik forbi ham og kiggede ud på skyerne og solen. Solenn fik hendes skæl til at glimte endnu mere og hun så næsten kongelig ud. Hun kiggede ned af vulkanen og så helt ned til foden af den. Nogle mennsker gik dernede, og bad til at dragerne ville sørge for at der ville komme en god høst.

David gloede bare dumt, træt og overrasket på den anden drage. Han havde egentlig aldrig rigtigt snakket med nogle af dem. Men hun så da hyggelig ud! .. bortset fra at hun så lidt muggen ud. Men smuk, det var hun. Meget smuk! Rina , tænkte han og tyggede lidt på navnet. Det var vel ret flot. Han vendte sig om og kiggede på hende og blev lidt forbløffet. Hendes hvide skæl skinnede af morgengryens stråler, og hun fik den smukkeste rødelige farve. Hvor var hun dog smuk, som hun stod der badet i morgensolens stråler og kiggede op mod himlen. Han luntede hen ved siden af hende og kiggede ned på hende. David, sagde han smilende til hende.