Nyt og atter Nyt

S= Kelsey og Marilynns hus
O=ingen
D=en uge efter ulykken
V=irl
T=irl
Skilkkelse=Kat

Joxer sad i hans sorte katte skikkelse, han havde ikke tænkt at forvandle sig i øjeblikket, der var sket noget hans bremsere til hans bil virkede ikke, han havde været forsvundet lige siden, men han hvade prøvet noget andet, han ville se hvem der stod bag det uden at være sig selv, han havde et problem jo længere han var forvandlet jo mere in blev han med skikkelsen.

Kelsey sukkede. Hun gik ned ad gaden og hen imod huset. SLAM! Så ramte det hende igen. Hun bed sig sørgmodigt i læben. Færten af Joxer hamrede lige ind i hovedet på hende og hun greb fat om sin næse, som om hun bare ville lukke det hele ude. Hendess øjne var ikke engang sørgmodige, de var bare tomme og ligegyldige. Hun havde ikke den samme farve i ansigtet, var svagt bleg og virkede helt skrøbelig. Hun havde ikke været udenfor huset i 4 dage, men Mari havde sagt at hun skulle købe ind, og at Kelsey skulle hente fisk ved havnen. Hun knyttede hænderne og slap sin næse med et suk.

Joxer så hende fra vinduet han sad oppe ved, han hoppede ud af rummet ned af trappen og ud af døren på en måde, han var helt sort med en hvid plet på panden, han så hende fra afstand og holdte øje med hende og gik efter hende.
Han viste sig fro hende med at pludselig stå lige foran hende og med et blik op på hende og sagde "Miav"

Kelsey gned sig i øjnene og snøftede dæmpet. Hun greb fat i dørhåndtaget og stivnede ved lyden af kat. Hendes hundejeg ville jagte den, men lige nu var hun menneske, så hun betragtede katten. Den var pæn. Lidt pjusket..Men ellers meget sød. Meen! Den var sort. Kelsey spyttede sig over skuldren og satte sig så på hyg ved katten. "Hej" sagde hun stille og hendes øjne begyndte igen svagt at lyse. de var ikke så tomme mere. Hun lod en hånd stryge ned over den ryg og ned til dens hale.

Joxer lod hende gøre det, han skævlede over det
Han sagde et lille "Miav"Han lagde hovedet ned og nød det meget.
Han tog langsomt den ene pote og lagde den på døren,
og lavede sådan et smil det lignede han ville ind.

Kelsey klukkede dæmpet. Hun kiggede på den søde kat og så på døren. Mari ville nok ikke have noget imod det.. Men altså. Hvad hun ikke vidste havde hun ikke ondt af xD Hun åbnede døren op. "Okay så" Sagde hun med en let stemme. Ikke længere den tomme monotone hviskende stemme. Hun gik ind i stuen og satte sig i sofaen. "Jeg tror jeg vil kalde dig...Cola" sagde hun efter at have tjekket at den ikke havde noget navneskilt. "Jaer. Hej cola"

Hunden så op hende med et smil, dnes lange gyldne pels og manke smilte til alle siderne, han havde været hund i en uge nu og var for alvor begyndt at opfører sig som en, han hoppede op til Kelsey og smitle til hende hundet, og hoppede ned og gik videre rundt i huset og lugtede til alt ting, han ville finde noget bestemt.

Kelsey lagde sin hånd på den skøre hunds hovede og smilede svagt. Hun nusede den bag ørerne da den hoppede ned. "Hmm..Leder du efter noget hund?" spurgte hun grinende. Det slog hende at hun ikke vidste om det var en han eller en hun, men hun gik ud frra ta det var en han, fordi den var stor. Kelsey smilede og kiggede sig omkring. "Hvad vuffi?"

Hunden så op på hende og lavede den emed at dreje med ansigtet som om den ikke forstod det, men blev med at snuse rundt i huset, pludselig stoppede han og kløede sog foran hende, mens han tænkte *Hvor er det skrin henne... Det må være her et sted, måske oven på!* tænkte han, og løb op af trappen.

Kelsey hævede smilende et øjenbryn til den kære hund. Mon hendes storesøster ville blive sur over at hun havde lukket den ind? Næh.. Hun smilede blidt og kiggeede på hunden. "Hov Vent!" udbrød hun og løb efter den. "Du må ikke gå ind på Joxers værelse!" Råbte hun og stivnede da hun sagde joxers navn. Endnu engang kom det som et slag i hendes hovede. Han kunne da bare have sagt hvor han var taget hen? hun ville jo ikke sladre.

Joxer kiggede på hende da hun sagde 'hov vent' han var meget ludig og gjorder som hun sagde, men da hun var op af trapperne, løb han videre mod sit værelse, døren var lukket men han sad og skrabede på døren, for at vise han gerne ville ind.
Da hun stod bag ham vente han sig om og lavede de sødeste hunde øjne, han ville gerne blive her og bo her.

Kelsey gik om bag ved Vuffi og puffede til den. "Nej Vuffi" Hun smilede blidt. Dog sørgmodigt. "Du kan ikke gå ind på Jo..Hans værelse" Hun lagde hovedet på skrå og kiggede på ham. "Seriøst..Du kan altså ikke gå der ind. Ingen må gå der ind" hviskede hun og kiggede på den. Pludselig fik hun en underlig nysgherrighed. "Okay! Kun i 5 minutter, og jeg bliver nødt til at komme med. For vi kan ikek ha' at du splitter det hele ad." Hun følte sig lettere dum at stå og snakke til en hund. Kelsey åbnede døren og holdt vejret. Hun ville ikek blive sørgmodig. Hun trådte ind på værelset og kiggede sig omkring. Kelsey kunne ikke holde vejret mere og hun mærkede igen en knytnæve. Men hun var foreberedt! Hun kiggede sig omkring. "Så Vuffi. Det er er...Var..Min bror's værelse"

Hunden løb op i hans ryddede seng og lugtede til alt, han vendte sig mod Kelsey og hoppede op på hende og slikkede hende over alt på ansigtet, hans plan var at få lov til at bo her... Som hund det ville virke perfekt og godt, især effiktivt.

Kelsey grinede let og faldt bagover. Hun smilede muntert og skubbede blidt hunden væk. "Rolig nu søde ven" Smileed hun. Hun rejste sig op og hendes blik snuplede på noget under sengen. Kelsey lagde hovedet på skrå og trak en fin lille æske ud. Hun stirrede på e finde forgravninger i træet og folte sig tryllebundet. Hun vile ikke tillade sig selv at åbne den. Det var jo Joxers. "Whoa" Mumlede hun og lod sin pejefinger følge fordybningerne.

Joxer så på den store æske og lod hende åbne den, hun skulle nok tænke på han var væk, men da han blev skubbet væk stod han og hoppede op på hendes ryg for sjov, han slikkede hende igen, han havde lyst til at lege nu og ville forsætte.

Kelsey grinede, men nåede ikke at åbne æsken.
Hun skuppede drillende til Poppy (Det hedder du fra nu af Poppy! xD)
"Hey! Det var ikke pæænt gjordt" grinede hun
og daskede til Poppy's hovede. Hun grinede og
tumlede omkring mens hun prøvede at afvige,
når den ville slikke på hende. "AAAD POPPY!"
Udbrød hun leende. "Ulææækkert!"

Joxer så op på hende med et smil,
da han blev skubbet ned,
han hoppede op på hende igen med for poterne
og kiggede hende i øjnene, som var præcis de samme som hendes.
Da hun daskede til ham faldt han ned igen.

Kelsey stivnede. Farven i hendes kinder forsvandt langsomt, som hun stirrede ind i hundens øjne. Hun tænkte på Jox. Så Joxes ansigt, når han var i ulveskiggelse, for sig. Der var en underlig markant lighed. "Jox?" Mumlede hun og stirrede på hunden. Hun vidste at man aldrig havde fundet Joxer's lig. Hun vidste at man aldrig havde set ham køre i den bil der var blevet smadret. Og hun vidste at hendes Bror havde evnen at forvandle sig til dyr. Kelsey bed sig i læben. Det kunne jo ikke være rigtigt. Hun rystede på hovedet og smilede til Puppy.

Joxer kiggede på hende med vendte sig om igen,
og kastede sig selv op i hans gamle seng,
selvom han var ligeglad med han fældede lidt hår,
hans øjne kiggedestadig stift på Kelsey.

Kelsey stirrede på Puppy. "Jeg troede du var død" Mumlede hun og smilede svagt. "Du kunne godt have fortalt mig det... Eller i det mindste fortalt det til en af de andre.. Okay.. Måske ikke lige vores kusine.. Men altså" Kelsey grinede svagt og kiggede på Puppy igen. "Vil du så leve som hund resten af livet?" Spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Hvis det nu VAR joxer. Så ville han nok tro at hun vidste det. Og hvis det ikke var, jae.. Hunden ville jo alligevel ikke fatte hende

Joxer drejede hovedet og lod som om han ikke forstod deet,
han ville ikke rigtigt kende sig til det endnu,
men han hoppede igen op på hende og slikkede hende,
han var næsten sikker på at den var hjemme.