Stank af fisk.

Dato ;; 21.august
Årstid ;; Sommer..
Dag ;; Fredag
Tid ;; Morgen
Sted ;; Havnen..
Omgivelser ;; Få menneske går omkring på molen
Vejr ;; Solen skinner og skyfrit.

Stanken af fisk ramte en lige i hovedet når man kom ned på havnen, men vis man gik ud på molen ville havets duft erstatte den rådne stank af fisk. phillip stod og kiggede ud over havet, mens vinden legede med hans hår. I dag havde han ikke andet end at par shorts på og ingen bluse. Han stod bar fodet på molen og kiggede smilende ud på havet. Han var en ny ulv og han var ikke en alfa og det var han utrolig glad for. Han skulle ikke bekymre sig om at styre sin evne, men mere om sit liv. En masse folk kiggede på denne dreng som bare stod og kiggede ud på havet, opg spekulerede over sit liv. Han var høj og han var meget muskoløs. Han grinte lidt og kastede et blik bagud, en masse unge piger stod og gloede på ham, men han ignorede dem og kiggede ud på det smukke hav. Vinden var lun, men vandet ville sikkert være koldt selvom det var sommer. Phillip sukkede stille og satte sig på kanten af molen. Langsomt lukkede han sine øjne og han kunne mærke at hans øjenlåg var blevet tunge. Alle hans muskler slappede af i vinden, men han var stadig lysvågen. Alle hans sanser var på vagt, men han slappede stadig af.

"Eiw!" Lød ordet, da stanken af fisk ramte hendes følsomme lugtesans. Hun rynkede hurtigt næsen, og begyndte at trække vejret langsomt. Dette var ikke lige det, som Marilyn havde forventet. Langt fra faktisk. Fiskenes stank hang alt for tungt i luften, men alligevel tilbragte mennesker tid her, så Marilyn ville også være her. Hun var ikke svag..
Marilyn trådte efterhånden ud på molen, og mærkede nu den friske luft strømme direkte mod sin hud. Hun forestillede sig selv i ulveskikkelse, hvor hendes pels ville have blæst, svajet og bukket under for den velduftende vind. Den ækle stank af rådne fisk var nu væk, og der var kun hende, hendes sang og molen for hende. Alt andet lå som en tåge for hende, hun svækkede sine sanser med vilje, inden hun svagt begyndte at nynne en munter melodi. Hun lagde sin evne i, så dem omkring hende ville føle en beroligende glæde, som ville erstatte stortset alle andre følelser, som lå frem i det viste, eller blot det indre. Marilyn så stift fremad, og drejede svagt hovedet, og så så en dreng, som opfangede hendes opmærksomhed - En varulv!
Fortsat nynnende, satte hun kursen mod ham. Han virkede allerede stille og rolig, så hun tvivlede på, at han ville blive påvirket af hendes nynnen. Hun smilte let, og lagde så en hånd på hans skulder. Hun afventede hans reaktion.

Phillip havde hørt ordet og hendes nynnen, og det fik ham til at klukke muntert. Han følte en hånd på sin skulder, lige efter at trinene var stoppet. Han kiggede på hånden og smilte lidt. " Hej " sagde han og smilte stadig, mens han kiggede på hånden. Han vendte blikket op mod pigen og hans smil stivnede en smule. -En alfa.. Han sukkede og smilte var tilbage på hans læber, og han var ikke van til at møde en alfa her på havnen. Han slog blikket ud på havnen igen og rykkede sig lidt, så hun kunne sætte sig vis hun nu ville. Phillip kiggede stadig på havnen og nød duften af vandet. Et glimt af noget i vandet, fik Phillip til at smile igen. Han kunne smil eover den mindste ting, han var en flink fyr men ikke altid i starten. Han kiggede på pigen igen og nikkede en enkelt gang. Phillip vidste at hun ikke vill ekunne genkende ham, da de ikke havde mødtes før og han var ikke med i alfaernes kobbel. Han var en enspænder. " Og Du er ?" spurgte hun høfligt og klukkede muntert.

Hendes nynnen stoppede brat, som duggen der var for solen. Roligheden smeltede ud i en smil over hendes læber, mens hun studerede ham et stykke tid. Interessant! Han var almindelig, og alligevel virkede han så.. Så anderledes! Der lå noget over ham, som Marilyn kun havde set ved få. Hun nikkede som en hilsen til ham, inden svaret lød over hendes læber, og blandede sig med den friske luft omkring dem.
"Jeg er Marilyn Comtess Moon.. Alfavarulv" Præsenterede hun sig, som var det en kommando til en lille lystrende hun. Hun smilte skævt til ham. Det sidste ord, alfavarulv, havde hun rettere hvisket, så kun han hørte det. Hun betragtede ham med interesserede dybe blå øjne. Det var tydeligt, at hun ønskede at vide noget om ham, men hun vidste ikke, hvad hun egentlig skulle spørge om, inden hendes tanker fik formet nogle ord for hende, som kom over hendes læber;
"Og hvem er Du så?" Høfligt skar ordene let igennem den friske luft. Marilyn nød den måde vinden legede med hendes lyse hår på, som så helt gyldent, nærmest guld, ud under denne fantastiske morgen. Marilyn bevægede hovedet hurtigt fra side til side. Egentlig ville hun blot tjekke, om der var andre varulve til stede, men for hendes blotte øje, var der ingen.
"Nårh ja forresten - Heysa eller godmorgen" Sagde Marilyn med et let smil til drengen, og lagde let hovedet på skrå, så hendes lyse hår dansede til den ene side, som havde det været en dans af visne gyldne blade over en vej. Hun smilte let.

Phillip kiggede på Marilyn og smilte meget svagt, og det smil forsvandt da hun sagde AlfaVarulv. Han sukkede og rejste sig op, så man tydeligt kunne se at han var højere end hende. Han sukkede og det skæve smil var fremme på hans læber igen. " Phillip Dinozzo.. Almendelig ydmyg varulv" Sagde han og bukkede let. Hans stemme var sarkastisk da han havde sagt 'ydmyg' og han smilte endnu engang. Han var ikke den som elskede at snakek om statuser, da han så sig selv som et specielt væsen. Der burde ikke være sådan nogle statuser, syntes han selv man han holdte det for sig selv. Han kiggede på Marilyn og nikkede en enkelt gang med hovedet, mens han studerede hende med hans grønne øjne.
Endelig åbnede han munden, men intet ord kom ud af den så han lukkede den igen. Han kørte en hånd gennem sit sorte hår og han smilte stadig svagt. "Jeg håber ikke at det gør noget.. Men så vi ikke får nogle misforsåelser: Jeg vil ikke komanderes med " sagde han endelig, da han havde fundet de rigtig ord. Han hadede at blive komanderet med og han ville nemt kunne ignorer en alfas ordre, da han havde øvet sig på sin søster. Hendes ord var endnu mere skarpe end en almendelig alfas ord. For hun havde været barn til to alfaer og arvet evnen, men han selv havde ikke fået den evne hvilket han var lykkelig for. Han var en almendelig varulv, som ikke blev komanderet rundt. Han sukkede tungt og kiggede Marilyn i øjnene igen. Han smilte skævt og klukkede. " Det er ikke for at være uforskammet, men jeg er ikke så vild med at blive komanderet rundt med" sagde han og smilte svagt.

Marilyn lyttede til hans ord, bemærkede hans sarkasme, og begyndte så at grine let for sig selv. Han spøgte simpelthen. Han var egentlig meget morsom, når han ville. - Eller når en lejlighed bød sig. Marilyn betragtede fortsat Phillip, og svagt opfangede de solens stråler, men roligheden gemte på det, som bar et dybt præg i hende. Hun lod sine læber kruse over i et let skævt smil.
"Aha.. Ydmyg siger du.. Og Almindelig?? Det er da okay at være almindelig - Det er faktisk nemmere til tider! Tro mig. Men hey, vi får ikke altid det, som vi ønsker.. Jeg.." Mere sgde hun ikke, før hun lod sin stemme dø hen i luftens klare partikler, som fløj omkring dem. Svagt nynnede hun for sig selv, mens øjnene fastgjorde sig til havet. Mange tanker fór igennem hendes hoved, men ikke alle bar gode ting med sig. Let sukkede hun, inden hun atter så mod Phillip.
"Hey, jeg ved hvad du mener.. Jeg er heller ikke typen der kommanderer så tit, medmindre det er meget alvorligt, hvis du forstår?" Efter sine ord, betragtede hun ham med den skjulte interesse bag rolighedens facade. Hun studerede ham tavst, da hun ville være sikker på, at han forstod hendes ord. Hun havde en gang kommanderet med en varulv, som havde sprunget på hende, og risikeret vampyrernes koldblodige planer, hvis ikke hun selv var trådt til. Mange dårlige minder spillede sig vej op for hendes blik, uden hun kunne vifte dem væk. Med et let smil, betragtede hun ham fortsat.
"Har du boet her altid?" Spurgte hun så, da stilheden havde været ved, at lægge sig over dem. Hun lagde let hovedet på skrå, og afventede tålmodigt hans svar. Hun havde aldrig været typen, som var utålmodig med at få et svar - Medmindre det altså var noget vigtigt noget, som hun ønskede svar på..

"Whoa!? Tror du ikke på mig!?" Kelsey stirrede på en dreng der var på hendes egen alder. "Årh hvor ledt" Mukkede hun og kiggede på ham. Hun fik hurtigt et muntert skær i øjnene og grinede til ham. "Skal vi være?" Spurgte hun udfordrene og kiggede på ham med et hævet øjenbryn. Han nikkede grinende og hun smilede. "En Cola, Du gir hvis jeg gør det, jeg gir hvis jeg ikke . Ok?" Kelsey smilede lumskt og tog så tilløb. Hun havde øjnene på molen, hvor hun ikke havde opdaget sin søster endnu, og begyndte så at løbe. "Cooollaaaaaaaaaaaa!" Grinede hun og hamrede fødderne ned i asfalten så hun yndefuldt fløj ud over kanten. Hun grinede, men grinet blev hurtigt overdøvet af et gigaenormisk plask der fik vandet til at sprøjte op over molen. Kelsey slog en legende kolbøtte i vandet og hoppede så op på molen igen. Drivvåd. Vandet dryppede fra hende og hun kiggede grinende på drengen. "Så! Hit med den Cola" Grinede hun og tog hurtigt flasken fra ham. Da hun åbnede sin mund og skulle til at drikke 'smagte' hun lugten af sin søster. Nysgerrigt vendte hun sig om og stirrede på en pige og en dreng der stod, og var helt gennemblødte af vandet. "Ååhh" Udbrød Kelsey, og kunne ikke lade være med at grine.